Så er vi efterhånden kommet så langt hen i sessionen at krydderurterne igen kan hentes i beddene. Lige nu er citronmelissen og mynterne helt vidunderlig og det samme er 2.års persille, koriander og måske bronze fennikel hvis man er heldig. Og de skal ind og på maden – fx sammen med citronskal, salt og snithvidløg og på pizzaen eller på risene. I kogende vand med lidt citronsaft eller hakket og blandet med smør – de klæder alt!

Citronmelissen står især udsat for at blive glemt da den vokser som ukrudt og ikke særlig tit bliver omtalt, men den smager så dejligt!

Her er en god blanding af mynte, citronmelisse og persille kommet i selskab med krydret kikærter, yoghurt, rødløg, tomat, agurk, olivenolie, citron og sesam og serveret til en sød og fyldig kardemommekylling med korender.

 

20140512-201307.jpg

IMG_7616

Lige nu bugner haver og marker med de mest fantastiske grøntsager og urter så det bare med at fylde depoterne op. En pesto lavet på sæsonens urter er en god måde at omfavne alle de andre  fantastiske grøntsager.

Grundelementerne i pesto er som bekendt; en fast moden ost, nødder, urter og olie

Et godt bud lige nu

Pesto på persille, krondild og mandler 

3 bundter persille

3-4 Friske Krondild-frøstande (klip de yderste friske frø af og brug kun dem)

200gr Parmasan (revet)

10 mandler

2 Citroner (skalden fra dem begge, saften fra én)

1 fed frisk hvidløg (skåret i tre strykker)

Olivenolie (en god jumfrulig en af slagsen)

salt & peber

Kom alle ingredienserne i en blender og kør det til den konsistens du fortrækker – den kan være lækker både lidt grov og helt fintdelt som på billedet. HUSK at smage til – den skal balancerer mellem syren og den blødhed osten og mandlerne giver.

IMG_1509