I lørdags var jeg med til åbningen af en byhave i Albertslund. Stemningen var spirende og forventningsfuld – men også en lille smule afventede. Folk stimlede sammen i periferien, og bevægede sig langsom med midten. I starten, da vi gik igang med de runde betonbede, var det børnene der kom – og et par engageret damer. De tog fat – og ville jorden og det grønne. Det inviterede flere og flere ind. Og så gik det et stærk – jeg kunne næsten ikke følge med – folk kom til og tog fat – og lige pludselig var alle de nye bedde, og endda også de gamle trappebede plantet til, vandet og fyldt med nyt liv. Det blev spist kage og dukket kaffe, mens børn og vokse gik rundt og betragtede den nye plads. Det samme rum, nu fyldt med spirende liv, og nye muligheder. Historier fra hele verden fortæller, at den her slags haver får lov til at stå ugeneret – det bringer liv og engagement frem hos de fleste. Endnu et fantastisk initiativ og oplevelse.